zerodarkthirtypromo.jpg
©UIP
Plakat for 'Zero Dark Thirty'

Zero Dark Thirty

2 t. 37 min.
Du skal vælge et biografsted for at se visninger.

Anmeldelser fra medierne

BT
Et meget strammere manuskript ville have gjort underværker. For ikke at tale om en bedre dialog! Filmens personer er så overfladisk portrætteret, at man sjældent får fornemmelsen af, at det er rigtige menneskere, vi har med at gøre.
Ekstra Bladet
Efterrationalisering er der ikke noget af. Kan man acceptere det, er 'Zero Dark Thirty' både elementært medrivende og virkelig godt skruet sammen rent teknisk... 'Zero Dark Thirty' er svær ikke at beundre som filmhåndværk. Men det er også en film, som det er svært at elske. Eller hade, for den sags skyld.
Jyllands-Posten
Helt til slutningen fastholdes en tvetydighed, der gør 'Zero Dark Thirty's balanceakt mellem beskrivelse og stillingtagen til et historisk og politisk minefelt højspændt, intenst og brillant.
... udspiller sig ofte afdæmpet, men aldrig udramatisk, for Bigelow formår, ligesom i 'The Hurt Locker', at fastlåse filmen i en tilstand af intens sitren.
'Zero Dark Thirty' er æstetisk imponerende, faktuelt problematisk og ideologisk set enten retfærdig eller ubehagelig, alt efter hvor man sætter sin kryds. Det er en rodet film, der maskerer sit mørke som klarhed, men også en gestus med hård konsekvens. [...] Man skal se den i hvert fald én enkelt gang.
Berlingske
... [Kathryn Bigelow] fortæller med en nøgternhed, hvor alt overflødigt er skåret væk. Resultatet er en film, der føles som et dokument over, hvad der skete. [...] Bigelow er en formidabel stilist, der forstår at vinkle, klippe og på anden visuel vis padle sig ud af ethvert optræk til fortællemæssigt dødvande.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Zero Dark Thirty
Premiere: 07.02.2013
Distributør: UIP

Filmen 'Zero Dark Thirty' er en ny krigsfilm af Kathryn Bigelow om operationen mod Osama bin Laden

I krigs-thrilleren 'Zero Dark Thirty' arbejder et amerikansk specialteam intenst i et helt årti på en specifik mission: at hævne terrorangrebet den 11. september 2001 ved at finde og udrydde Al Qaeda-lederen Osama bin Laden.

CIA-agenten Maya (Jessica Chastain) slutter sig til enheden, fordi hun mener at have ledetrådene, der kan føre dem til fjendens skjulested.

Jagten udmunder i den tophemmelige mission, hvor en flok NAVY S.E.A.L.-soldater stormer bin Ladens skjulested en forårsnat i ørkenen for at eliminere USA's fjende nummer et.

'Zero Dark Thirty' er baseret på virkelighedens lange jagt på Osama bin Laden og følger CIA-agenten, der mente at kunne spore ham. Kathryn Bigelow har instrueret og samarbejder igen med The Hurt Locker-manuskriptforfatteren, Mark Boal, der i år er nomineret til en Oscar for sit arbejde.

Filmens forhold til tortur er blevet heftigt debatteret i de amerikanske medier, og Obamas administration er endvidere blevet anklaget af det republikanske parti for at have udleveret fortrolige oplysninger i forbindelse med filmens research.

'Zero Dark Thirty' modtog en Oscar for Bedste lydredigering (sammen med 'Skyfall').