'Top Gun: Maverick'
©'Top Gun: Maverick' / Paramount
Plakat for 'Top Gun 2: Maverick'

Top Gun 2: Maverick

2 t. 11 min.

Anmeldelser fra medierne

Filmmagasinet Ekko
'Top Gun: Maverick' er storslået underholdning, en amerikanerfilm med et stort hjerte, fængende drama og godt med humor – og seje jetfly, der suser gennem luften! Hvis 2022 byder på en bedre blockbuster, ville det være et mirakel.
Berlingske
Tom Cruise har taget den gamle læderjakke på igen og flyver med bulder og brag gennem biografsalen. Det er en nostalgisk fantastisk, fuldstændig uoverraskende hyldest til Cruise, til Hollywood og ... til oldschool macho krigsliderlig ridderlighed.
Således ender denne 'Top Gun 2: Maverick' med at blive noget så sært og sjældent som et meget forsigtigt og sparsomt moderniseret, fuldstændig forudsigeligt, men også et absolut velproduceret og underholdende klassisk Hollywoodsk helte-kvad!
Berlingske
Hvis 'Top Gun 2: Maverick' skammer sig over at være en opdatering af en gammel succes, skjuler den det godt. Der er både svulmende overarme og rappe replikker i en film, der kender sin fortid og forstår sin samtid.
Ekstra Bladet
Egentlig er det kun en firstjernet film, men den får high five herfra. Vi er faktisk nogen, der trænger til patos i tykke pølseskiver, staveplade-psykologi, og fuld pedal på følelsen af at flyve, blive skudt ned og skyde andre ned."
Det er alt sammen sat utrolig lækkert op, som i en Coca Cola-reklame fra 80'erne. [...] Bortset fra lidt mere diversitet blandt piloterne har instruktøren Joseph Kosinski intet gjort for at rykke historien ud af 80'erne. Cruises og Connellys tænder er evigt unge. Tiden står stille. Drømmen om et liv med fart, kærlighed og sommersol lever i bedste velgående.
Jyllands-Posten
Det er ikke så lidt, man skal overkomme, når scenen skal sættes bare nogenlunde troværdigt til fortsættelsen på en film, der – tro det eller ej – er 36 år gammel. Nemlig 'Top Gun'. Men det lykkes forbløffende sømløst i 'Top Gun: Maverick'.
Soundvenue
Her får [instruktør Joseph Kosinski, red.] det at lave en god efterfølger til en umådeligt populær 36 år gammel film til at se nemt ud. Det er ikke nemt, men 'Top Gun: Maverick' er en sequel, som ikke bare er god i sig selv. Den formår også at give den originale films simple historie mere dybde.
Børsen
I biografsalens mørke bliver man overvældet af indtryk og sanseoplevelser og kan ikke lade være med at juble. Men når man kommer ud igen, er det mest tomme kalorier, selvom håret er blæst helt tilbage.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Top Gun 2: Maverick
Distributør: UIP

Filmen 'Top Gun 2: Maverick' er en actionfilm og efterfølger til 80er-klassikeren 'Top Gun' med Tom Cruise som jægerpiloten Pete "Maverick" Mitchell

Actionfilmen 'Top Gun: Maverick' er fortsættelsen til 80er-klassikeren Top Gun.

Tom Cruise spiller igen piloten Pete "Maverick" Mitchell, der denne gang skal træne nogle rekrutter i en tid, hvor ubemandede droner bliver mere og mere almindelige.

Blandt gruppen af dygtige, unge jagerpiloter er Bradley "Rooster" Bradshaw, som er søn af hans gamle partner "Goose", hvilket medfører uventede udfordringer for begge parter.

Samtidig med, at Mitchell kæmper med støtten fra sine overordnede, og selvom hans frygtløse, grænsebrydende stil hører fortiden til, bliver der allligevel brug for "Maverick" til en mission, der kræver usædvanligt meget af piloterne.

'Top Gun: Maverick' er både en tro efterfølger til en af 80ernes mest populære film og en selvstændig fortælling, der introducerer universet til et nyt publikum.

Tom Cruise er kendt for at gå linen ud, når han laver film, og denne gang ses det i de vilde flyvescener, hvor Hollywood-stjernen og hans medspillere udsættes for virkelig G-påvirkning i jetflyenes cockpit.

Cuise har i øvrigt før arbejdet sammen med instruktøren på science fiction-filmen Oblivion. (Copyright: kino.dk)