smukpromo.jpg
©SF Studios
Plakat for 'SMUK'

SMUK

1 t. 35 min.
Du skal vælge et biografsted for at se visninger.

Anmeldelser fra medierne

Filmmagasinet Ekko
Instruktør Tilde Harkamp skifter spor og leverer med fremragende skuespillere et mesterligt ungdomsdrama om perfektionisme, social angst og SoMe-lemlæstelse.
Soundvenue
'Smuk' er mere en film om uvenskab og forelskelse end om de egentlige grænseoverskridelser, hovedpersonerne oplever. En film om nogle meget generelle teenageoplevelser fortalt med nogle meget alvorlige emner som baggrund, som den aldrig rigtig får taget hånd om.
De to unge talenter Andrea Heick Gadeberg og Sylvester Byder gør ung kærlighed troværdig i Tilde Harkamps film med den korte, rammende titel 'Smuk'.
Information
Puttemiddage og lignende lumre overgangsritualer, der placerer nystartede gymnasieelever i rollen som underdanige sexobjekter, fortjener at blive taget alvorligt. Men måden, de tages alvorligt på i 'Smuk', er temmelig fantasiforladt.
Jyllands-Posten
At lave en film i øjenhøjde, derimod, med den ungdom, der også selv både forkaster og fascineres af puttemiddage og den ritualiserede seksualisering af hverdagen, er til gengæld lidt af en bedrift, og det lykkes erfarne Tilde Harkamp faktisk med...
Det særlige ved 'Smuk' er, at den stort set ikke forfalder til lette løsninger. I stedet zoomes der ubønhørligt ind på, hvad det vil sige at være ung i Danmark i en sky af lektier, tvivl, venskaber, skønhedsidealer, puttemiddage, druk, flirt og hævnporno.
Berlingske
Første halvdel af filmen burde være pensum til forældre, der vil forstå ungdomslivet. Med fint nutidigt sprog og charmerende unge skuespillere ser vi, hvordan kulturen bliver så fast en del af gymnasielivet, at alle tager mere eller mindre frivillig del.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt SMUK
Premiere: 13.10.2022
Vises i Danish Version.
Distributør: SF Studios

Ungdomsfilmen 'Smuk' af instruktøren bag 'Jagtsæson' handler om seks unge mennesker, der får udfordret deres grænser på Rosenholm Gymnasium

Filmen 'Smuk' følger seks unge mennesker, der får udfordret deres grænser på Rosenholm Gymnasium, hvor de nye 1.g'ere skal igennem en masse ritualer ved årets skolestart, som får stor betydning for deres videre liv på gymnasiet.

Frida starter i 1.g sammen med sin bedste veninde Selma, og de to piger finder hurtigt sammen med Nadja, der er lillesøster til 3.g'eren Pelle og kæreste med Pelles bedste ven Emil.

Men da Emil og Frida får et godt øje til hinanden, og da Frida ovenikøbet efter en audition bliver udvalgt til at deltage i den eftertragtede puttemiddag, men Selma ikke gør, bliver der lagt afstand mellem pigerne, som hurtigt mister fodfæstet i det sociale spil.

Kærlighedsfilmen instrueres af kvinden bag biografhittet Jagtsæson og har unge talenter fra bl.a. Retfærdighedens ryttere og Druk på rollelisten.