no-time-to-die_1.jpg
©SF Studios
Plakat for 'No Time to Die'

No Time to Die

2 t. 43 min.
Drama / Drama / Thriller / Action
Du skal vælge et biografsted for at se visninger.

Anmeldelser fra medierne

Jyllands-Posten
Daniel Craig er den dygtigste Bond-skuespiller siden Sean Connery, hvis ikke han efterhånden har overhalet ham.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at jeg skulle få en klump i halsen af at se en James Bond-film.
Alt for damerne
Men jeg må konstatere, at Daniel Craig i sin sidste film som James Bond ikke bare leverer varen, men gør det på en måde, så Craig-æraen på alle måder slutter af med piber og trommer og torden og lynild ...
Soundvenue
På trods af en rodet produktionshistorie er 'No Time To Die' endt som et tårevædet farvel til Daniel Craig som James Bond – og et af seriens bedste og modigste udspil.
Ekstra Bladet
Og da det er Daniel Craigs femte og sidste optræden som agent 007, er det ganske passende, at det er det bedste kapitel i sagaen, siden han debuterede i 'Casino Royale' i 2006.
BT
Og jeg må bare sige, at filmen i den grad har været ventetiden værd.
Berlingske
[...] spændende, medrivende og til tider enddog sjov - og et mere end værdigt punktum for Daniel Craigs 15 års tjeneste som James Bond. Han efterlader sig et par meget store agentsko at udfylde.
Her i 'No Time To Die' er alt ved det bedste og mest velkendte af det gamle, og ovenikøbet både følges og øges tendensen, der er blevet lagt gennem Daniel Craig-epokens tidligere film, med et dybere og mere intenst kendskab til agentens psyke, følelser og indre liv.
Børsen
Daniel Craig har i nu fem film spillet Bond på en cool og nuanceret facon. 'No Time To Die' er hans sidste, og det understreges i et intenst klimaks, der nulstiller 007-myten og åbner for friske fortolkninger.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt No Time to Die
Premiere: 30.09.2021
Genre: Drama / Drama / Thriller / Action
Vises i English Version.
Distributør: SF Studios

Filmen 'No Time to Die' (James Bond 25) er en actionfilm om Agent 007, James Bond, baseret på karaktererne af Ian Fleming med Daniel Craig i hovedrollen

Actionfilmen 'No Time to Die' (James Bond 25) er den næste om Agent 007, James Bond, som arbejder for den britiske efterretningstjeneste MI6.

Bond er stoppet som aktiv agent, men kommer tilbage i ilden, da han kontaktes af sin gamle ven Felix Leiter fra CIA.

En videnskabsmand er blevet kidnappet, og den britiske superagent er snart på missionen. Men Bond finder ud af, at der er tale om bedrag, og snart viser en mystisk skurk sig, som er i besiddelse af avanceret våbenteknologi.

'No Time to Die' er den 25. spionfilm i serien, der er baseret på forfatteren Ian Flemings spionromaner.

Daniel Craig vender tilbage i den ikoniske rolle for femte og sidste gang efter seneste optræden i Spectre fra 2015.

På rollelisten finder vi bl.a. David Dencik, og svensk-danskeren er blot seneste skandinaviske islæt i Bond-serien, der bl.a. tidligere har haft Mads Mikkelsen og Jesper Christensen i skurkeroller.

Oscar-vinderen Rami Malek (Bohemian Rhapsody) har derudover rollen som den arrede skurk, Lyutsifer Safin. (Copyright: kino.dk)