hvor-kragerne-vender_0.jpg
©Nordisk Film
Plakat for 'Hvor kragerne vender'

Hvor kragerne vender

1 t. 31 min.
Drama / Drama / Komedie
Du skal vælge et biografsted for at se visninger.

Anmeldelser fra medierne

Børsen
Når 'Hvor kragerne vender' er bedst, griner man højlydt af de pinlige episoder, hvor forskellen mellem land og by, mellem bønder og kreative kunstnere, mellem kødædere og vegetarer bliver fremstillet kærligt, ærligt og med et snert af jeg er bedre end dem.
Soundvenue
Stereotyperne [...] er skåret så tykt som bølgepommes, men det er okay, for meget af filmens komik er også samtidssatiriske pletskud, nuanceret lunt og veloplagt af et hold dygtige unge spillere, der portrætterer livet i udkantsdanmark med varme og menneskelighed.
Ekstra Bladet
Alle gør det godt her, men det er først og fremmest Rosalinde Mynsters film. Hun er ganske enkelt eminent som den både hårde og skrøbelige Laura ...
Jyllands-Posten
Lisa Jespersen instruktørdebuterer med en både morsom, rørende og alvorlig film om betændte barndomstraumer.
... et kærligt og humoristisk blik på bøvlet ved at have et ben i to kulturer, i to familier – eller som her; i både byen og provinsen. Og så ligner den en kunstfilm med fotograf Manuel Alberto Claros smukke billeder.
Berlingske
En af filmens helt store forcer er de ekstremt skarpe replikker, der for det første lyder mundret (og DET er sandelig ikke en selvfølge i danske film) og for det andet skitserer forskellen på de to clashende kulturer på en virkelig elegant måde.
Berlingske
Særligt Rosalinde Mynsters kraftfulde, intense præstation får det hele til at sitre og dirre, og gennem hendes udvikling forstår vi, at alle kan føle, at de bor eller bevæger sig i udkanten.
Rosalinde Mynsters sarte, sprøde talent, spillestil og personlighed er perfekt til den store rolle som Laura, der bag det omhyggeligt iscenesatte storby-ydre stadig rummer en vulkan af de voldsomste negative følelser.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Hvor kragerne vender
Premiere: 22.07.2021
Genre: Drama / Drama / Komedie
Vises i Danish Version.
Distributør: Nordisk Film

Det danske komedie-drama 'Hvor kragerne vender' handler om den spirrende forfatter Laura, som må vende tilbage til sin hjemby, hvor hendes gamle barndomsfjende venter

Den danske film 'Hvor kragerne vender' handler om Laura, der har lagt afstand til livet på landet og sin familie til fordel for et frigjort bohemeliv, som forfatter i København. Hun har netop skrevet en bog om sin elendige opvækst i provinsen, som har skabt lidt offentlig debat.

Da Lauras bror skal giftes, tager hun tilbage til sin hjemstavn, hvor køerne lytter til POP FM, og der serveres kød og kartofler til aftensmad. Her opdager hun, til sin store overraskelse, at hendes bror skal giftes med barndomsfjenden, Catrine.

Mens de forbereder brylluppet, indser Laura, at Catrine har overtaget hendes plads i familien, og hun mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage. 

I hovedrollen findes Rosalinde Mynster, som er kendt fra I krig & kærlighed og To verdener. Erfarne danske kræfter som Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag medvirker også i dette humoristiske drama, som handler om identitet og om at finde sin plads i verden. 

Filmen er instrueret Lisa Jespersen, der fik stor ros for sin afgangsfilm 'September', da hun blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2017. I hendes spillefilmsdebut skildrer hun her skellet mellem land og by på humoristisk vis. (Copyright: kino.dk)