Exodus: Gods and Kings
©20th Century Fox
Plakat for 'Exodus'

Exodus

2 t. 30 min.

Anmeldelser fra medierne

Jeg blev positivt overrasket af 'Exodus'. Det er stadig 'historien om frihedens fødsel'[...]. Ridley Scott fortæller den værdigt og sagligt. Manden har altid haft film i sit blod.
Jyllands-Posten
Det er mærkeligt, hvad der har lokket Ridley Scott til at gå i flæsket på den historie, for filmen savner elementær følelsesstyrke, nødvendighed og indre mening ud over at give en visuel variant af fortællingen. De digitale bravurnumre er naturligvis flotte, men den slags skal bare være i orden nu om dage."
Berlingske
Filmguden Ridley Scott bor i den digitale detalje, og det må han gerne, hvis han dog bare kunne styre sig og blot ville bruge en tiendedel af sit budget på manuskriptet.
BT
Skuespillet er ligesom filmen bombastisk, men også velfungerende. Og som uforpligtende eventyrfilm er 'Exodus' både spændende og underholdende.
Ekstra Bladet
De absolut bedste og mest medrivende sekvenser finder vi midtvejs i filmen, hvor Scott og ikke mindst den tekniske afdeling har en visuel fest med genopførelsen af de ti plager [...]. [Men filmen er] egentlig også ret frastødende, hvis man tænker blot en anelse over det (ikke at den nu lægger op til, at man skal gøre netop det).
Alt i 'Exodus' er [...] som man kan forlange af en storfilm baseret på den grundlæggende fortælling om frihedskamp.
Berlingske
Det mest interessante og problematiske ved Ridley Scotts på alle mulige måder flot iscenesatte storfilm er dens spegede forhold til Gud. Scott hverken forkynder eller fornægter.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Exodus
Distributør: 20th Century Fox

Filmen 'Exodus' er et bibelsk drama af Ridley Scott med Christian Bale som Moses

I filmen ’Exodus’ er Moses halvbror til Ramses, der hersker over hele Egypten, hvor han holder flere hundredtusinde israelitter som slaver.

Efter et tegn fra Gud skal Moses føre folket ud af Egypten, men forslaget falder ikke i god jord hos Ramses, der nægter at frigive slaverne. Landet rammes derfor af 10 plager, og til sidst må Moses føre sin slægt mod havet for at undslippe Ramses og hans massive hær.

Exodus er det latinske navn for Anden Mosebog, og det er ikke første gang, at historien om Moses filmatiseres. Den mest kendte er The Ten Commandments med Charlton Heston i hovedrollen, og den seneste udgave i biograferne var animationsfilmen The Prince of Egypt. Til gengæld er ’Exodus’ den første film, der kan fortælle historien med et arsenal af moderne computereffekter til rådighed, og derfor er der først og fremmest tale om en adventurefilm for fuld udblæsning.

Ridley Scott står for instruktionen, imens Moses og Ramses spilles af hhv. Christian Bale og Joel Edgerton. På den imponerende rolleliste finder man desuden den danske skuespiller Dar Salim. (copyright: kino.dk)